Håndledsvægte og Vægtveste

Ankelvægte, håndledsvægte og vægtveste giver ekstra udfordring til din træning, men gør samtidig også din styrketræning både sjov og mere effektiv.
Når du træner med håndledsvægte og vægtveste, kan du opnå en hårdere belastning, uden at gøre brug af håndvægte eller vægtskiver. Du er derfor sikret god mobilitet og kan bevæge dig som du plejer. Denne type vægte kan bruges til mange motionsformer, herunder gåture, løb, trappeløb, styrketræning og aerobic.

Håndledsvægte og vægtveste gør træningen mere udfordrende

Håndledsvægte, vægtveste og ankelvægte bidrager i sin enkelthed med ekstra vægt til din foretrukne motionsform. Det virker måske ikke af meget, men selv en lille ekstra vægt kan skabe sjove udfordringer og give en god træning, hvor du samtidig har mulighed for at bevæge dig som du plejer.
Håndvægte, vægtskiver, vægtstænger og lignende er suverænt tilbehør til styrketræning, men låser dig samtidig også i mange øvelser. Dette kan enten være på grund af øvelsen selv, men også fordi det kræver, at du holder vægten i hænderne, på skuldrene osv. Din bevægelsesfrihed bliver altså nedsat i takt med, at flere vægte indgår i træningen.

Når du træner med håndledsvægte og vægtveste, sidder disse vægte fast på kroppen og bliver således nærmest en forlængelse af dig selv. Du har hænderne fri og du behøver ikke at have en vægtstang på ryggen, for at kunne udfordre dig selv.
Både ankelvægte, håndledsvægte og vægtveste har samme funktion og egner sig derfor ekstra godt til træningsøvelser, der normalt laves med egen kropsvægt. Dette kan fx være armbøjninger, pull ups og box jumps, men det kan også være mere konditions præget træning såsom løb, gang eller trappeløb/stairmaster.

Sådan træner du med håndledsvægte og vægtveste
Håndledsvægte og vægtveste kan bruges til næsten al slags træning, hvor du har brug for at skabe lidt ekstra udfordring eller har lyst til at forbedre din styrke og udholdenhed. Har du brug for lidt inspiration til din træning med enten en vægtvest, håndledsvægt, ankelvægt eller fodvægte? Nedenfor har vi samlet en masse gode øvelser og inspiration til til din træning, men også vigtig viden, nyttige tips og meget mere, så du opnår den ultimative træning med udstyret.

Vægtveste:
Når du træner med vægtveste har du et hav af muligheder og du er sikret fuld bevægelsesfrihed, da vægten sidder tæt til overkroppen. En vægtvest tillader desuden, at du kan justere vestens vægt, så den kan tilpasses til dit niveau, den pågældende øvelse og målet med træningen.

Din træningsrutine behøver slet ikke at ændre sig, bare fordi du begynder at implementere en vægtvest, men har du alligevel brug for lidt inspiration til din træning, så finder du en masse fede øvelser nedenfor. Prøv fx:

  • Pull ups
  • Push ups/armbøjninger
  • Wall sit
  • Tricep dips
  • Planke
  • Lunges
  • Squat

Håndledsvægte:
Når du træner med håndledsvægte, tilføjer du automatisk mere vægt i armene og derfor kan alle arm- og skulder øvelser udføres med håndledsvægte. Du kan med fordel også bruge en håndledsvægt under din powerwalk, da du tilfører lidt ekstra modstand.

Ankelvægte:
Prøv at tilføje ankelvægte til din gå- eller løbetur eller måske endda skabe endnu mere udfordring på stairmasteren. Ankelvægte kan med fordel også bruges til mange benøvelser, såsom kickback, lunges eller squat jumps. Du kan med fordel også tilføje ankelvægte ved huslige opgaver, såsom støvsugning og rengøring - så slår du to fluer med ét smæk.

Tips til træning med håndledsvægte og vægtveste
Når du begynder at træne med enten ankelvægte, håndledsvægte og vægtveste, er det vigtigt, at du ikke tilføjer meget vægt lige med det samme. Det kan virke fristende, at tilføje de tungeste håndledsvægte til din træning lige fra start, men vi anbefaler, at du starter med den laveste vægt. Kroppen kræver tilvænning til vægten, da det er en ny træningsmetode. Når kroppen har vænnet sig til at have vægten om fx håndleddene eller anklerne, kan du tilføre mere vægt, i takt med at du bliver stærkere.

Denne type vægte lyder ikke tunge, men lad dig ikke narre. Grundet træningsformen, opnår du gode resultater med lav vægt.
Hvis du ønsker at træne enten arme eller ben med henholdsvis håndledsvægte og ankelvægte, så har du mulighed for at udfordre dig selv mere, hvis begge vægte sættes om anklen/håndleddet på samme tid. Når øvelsen med det ene ben/arm er færdig, kan du blot flytte begge vægte over på modsatte side.

Find din nye ankelvægt, håndledsvægt eller vægtvest hos Fitnessgrossisten
Hos Fitnessgrossisten finder du et bredt udvalg af både ankelvægte, håndledsvægte og vægtveste:

Vægtvest: vægten kan justeres mellem 0-10 kg, hvilket afhænger af hvor mange vægtposer, du vælger at tilføje til vesten. Vægtvesten er fremstillet i nylon af høj kvalitet og der medfølger 20 stk. vægtposer á 500 gram

Håndledsvægte:
du finder hele tre forskellige varianter af håndledsvægte her på siden. Fås med en vægt mellem 0,5 kg og 5 kg.

Ankelvægte:
vores håndledsvægte fungerer også som ankelvægte, da de kan justeres i størrelsen. Du finder tre forskellige varianter og med vægt mellem 0,5 kg og 5 kg.

Fodvægte:
også kaldet skovægte, som spændes direkte ovenpå skoen. Tilføjer 680 gram ekstra vægt til hver fod

Træningsbold:
blandt vores sortiment af håndledsvægte og vægtveste finder du også en træningsbold, der træner både fingre, hænder og håndled. Bolden er et godt supplement til træning med ankel- og håndledsvægte